Skal du have bygget nyt hus? Få overblik over udgifterne med vores komplette prisguide til fundament til hus. Vi gennemgår materialer, arbejdsgange og priseksempler, så du får et klart billede af, hvad projektet kommer til at koste.
Et stærkt og velfungerende fundament er grundlaget for ethvert hus. Fundamentet bærer hele bygningens vægt og beskytter mod fugt, frost og jordsætning.
Uanset om du skal bygge nyt hus eller planlægger en tilbygning, er det vigtigt at forstå de forskellige typer fundamenter, hvordan de konstrueres, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til materialer, regler og pris.
I denne guide gennemgår vi alt, du har brug for at vide om fundamenter til huse i 2025 – lige fra de forskellige fundamenttyper og byggeprocessen til materialer, priser og lovgivning.
Med den rette viden og planlægning sikrer du, at dit byggeri står solidt og sikkert mange år frem.
Er du klar til at bygge eller renovere fundamentet til dit hus? På under 30 sekunder kan du få tre uforpligtende tilbud fra autoriserede fagfolk i dit område. Det er både nemt, gratis og en god måde at sammenligne priser og ydelser på.
Prisen på et fundament varierer afhængigt af type, størrelsen på huset og jordbundsforholdene.
| Fundamenttype | Pris pr. m² | Pris ved 140 m² |
|---|---|---|
| Stribefundament | 1.200 – 1.800 kr. | 168.000 – 252.000 kr. |
| Pladefundament | 1.400 – 2.100 kr. | 196.000 – 294.000 kr. |
| Pælefundament | 2.500 – 3.800 kr. | 350.000 – 532.000 kr. |
| Caissonfundament | 3.800 – 5.000 kr. | 532.000 – 700.000 kr. |
Derudover skal du budgettere med ekstraudgifter til jordbundsundersøgelse (typisk 10.000 – 25.000 kr.) samt evt. dræn, radonsikring og tilladelser.
Et fundament er den nederste del af en bygning, der har til formål at bære konstruktionens vægt og fordele belastningen på jorden. Fundamentet beskytter også mod fugt, frost og bevægelser i jorden, så huset står stabilt over tid.
Et korrekt etableret fundament er afgørende for et bygningsværks styrke og levetid. Hvis fundamentet svigter, kan det føre til alvorlige skader såsom revner i vægge, vandindtræk, ustabilitet og i værste fald kollaps.
Der findes to overordnede typer fundamenter, som anvendes i dansk byggeri: flade fundamenter og dybe fundamenter. Valget afhænger af jordbundsforhold, bygningens belastning og det omgivende miljø.
Flade fundamenter er den mest anvendte type i boligbyggeri. De lægges tæt ved jordens overflade og bruges især, hvor jorden har tilstrækkelig bæreevne.
Dybe fundamenter bruges, når de øverste jordlag ikke har tilstrækkelig bæreevne. Disse løsninger når ned til underliggende stabile jordlag og anvendes ofte i områder med højt grundvand eller svag overjord.
Byggeprocessen starter med rydning af området og en geoteknisk undersøgelse. Jordbundsanalysen viser bæreevnen og afgør, hvilken fundamenttype der skal bruges. Resultatet bruges til at dimensionere og planlægge fundamentets udformning.
Jorden graves ud til den nødvendige dybde. Hvis jorden ikke er stabil nok, foretages der jordforbedring – eksempelvis ved komprimering eller anvendelse af kapillarbrydende lag (typisk lecanødder eller grus).
Først støbes betonunderlaget (også kaldet såle), som fungerer som basis for resten af fundamentet. Derefter placeres formsæt og armeringsjern, og beton hældes i formen.
Ved pladefundamenter lægges isolering under og omkring pladen, hvorefter hele fundamentet støbes i én stor enhed.
Efter støbningen påføres fugtsikring (f.eks. bitumenmembran eller plastfolie). Der installeres også isolering for at forhindre kuldebroer og sikre energieffektivitet.
Det anbefales at bruge trykfast EPS- eller XPS-isolering.
Betonen skal hærde korrekt for at opnå fuld styrke. Dette tager typisk 10-28 dage afhængig af vejret og betontypen. Dernæst følges op med inspektion for at sikre, at konstruktionen lever op til gældende kvalitetskrav og byggekoder.
Fundamenter skal bygges med stærke og vejrbestandige materialer, der opfylder krav til fugt-, tryk- og frostbestandighed:
Det primære byggemateriale. Bruges i forskellige styrkeklasser (typisk C20/25 eller højere) og kombineres med armeringsjern (stålstænger) for ekstra styrke.
Anvendes som armering i betonen. Sikrer trækstyrke i områder, hvor beton alene ikke er tilstrækkeligt stærkt.
Bruges sjældent i moderne boligfundamenter, men kan forekomme i ældre punktfundamenter. Skal være trykimprægneret og beskyttet mod fugt og skadedyr.
Ofte EPS eller XPS. Skal være trykfast og modstandsdygtig over for fugt for at sikre lang levetid og effektiv isolering mod kulde og varme.
Dette opstår ofte som følge af dårligt udført fundamentarbejde, usikker jordbund eller utilstrækkelig dybde. Symptomer viser sig som revner i sokkel, vægge eller skæve dør- og vindueskarme.
Uden korrekt dræning og fugtsikring kan der opstå vand og fugtproblemer som skimmelsvamp, opstigende grundvand eller frostsprængninger. Det kan ødelægge betonen og skabe dårligt indeklima.
I fundamenter, hvor der er brugt træ, kan svamp og insekter som termitter angribe, hvis der er fugt eller dårlig ventilation. Dette ses særligt i ældre byggemetoder eller områder med høj luftfugtighed.
Fundamenter skal leve op til regler om bæreevne, frostsikring, fugt, isolation og radonsikring.
Ved nybyggeri eller tilbygninger skal fundamentet anmeldes og godkendes af kommunen. Dette sker gennem en byggetilladelse, hvor du bl.a. skal angive fundamentsløsningen og medtage jordbundsrapport.
Tjek Plandata.dk og Tinglysning.dk. Lokalplan eller tinglyste servitutter kan stille krav til placering, højde eller materialevalg for fundamentet. Det gælder især områder med bevaringsværdige bygninger eller tæt bebyggelse.
| Fundamenttype | Levetid |
|---|---|
| Beton (plade eller stribe) | 80-100+ år |
| Pæle- eller caissonfundament | 100+ år |
| Træfundamenter | 30-50 år (kræver vedligeholdelse) |
Med korrekt udførelse og løbende vedligehold kan fundamenter holde i generationer. Ved revner, fugt eller sætninger bør du søge faglig rådgivning.
Fundament og gulv skal overholde isoleringskrav i Bygningsreglementet. Typisk kræves min. 300 mm isolering i terrændæk og 200 mm på sokkelens sider. Dette reducerer varmetab og forhindrer kuldebroer.
Radon er kræftfremkaldende og skal effektivt holdes ude af boligen. Ved nybyggeri er radonsikring lovkrav og udføres med radonmembran under betonpladen og tæt konstruktion omkring rørgennemføringer.
Der etableres dræn rundt om fundamentets yderside for at lede regnvand væk og undgå opstigning af grundvand. Drænet består af rør i gruslag samt faskine eller tilkobling til regnvandsafløb.
Terræn skal formes med fald væk fra bygningen for at sikre tør sokkel og længst mulig levetid på konstruktionen.
De mest almindelige finansieringsmuligheder inkluderer:
Flere banker tilbyder energilån med fordelagtige renter ved radonsikring og isoleringsforbedringer som en del af byggeprojektet.
Renovering eller udskiftning af fundamentet kan være nødvendigt ved:
En byggesagkyndig eller ingeniør bør inspicere og vurdere omfanget og løsningerne. I visse tilfælde kan mindre udbedringer være tilstrækkelige.
Et fundament er en konstruktion, der kræver teknisk viden og erfaring. Derfor bør det udføres af autoriserede fagfolk. Indhent gerne flere tilbud og husk at få skriftligt projektmateriale og dokumentation.
Geoteknisk analyse, byggetilladelse og dræningsplan bør være en del af det samlede projekt.
Vil du sikre dig korrekt udført fundament til dit nybyggeri eller tilbygning? Få tre gratis og uforpligtende tilbud fra erfarne håndværkere og entreprenører i dit lokalområde. Det tager under 30 sekunder at udfylde formularen.
Fundamentet er husets grundsten. En god og stabil fundering sikrer, at boligen står sikkert i mange år og beskytter mod fugt, kulde og sætninger.
Valget af fundamentsløsning afhænger af jordbundsforhold, bygningstype, lokalplan og økonomi. Det anbefales kraftigt at inddrage fagfolk og følge bygningsreglementet nøje.
Med den rette planlægning og professionelle håndværkere bliver fundamentet ikke en bekymring – men et trygt og solidt udgangspunkt for alt byggeri.
Er du klar til at gå i gang med at bygge eller renovere husets fundament? Start her og få 3 uforpligtende tilbud fra erfarne entreprenører i dit nærområde.
Byggeli.dk gjorde hele processen med at få et nyt tag utrolig enkel!
At bruge Byggeli.dk var en fantastisk oplevelse. Jeg fik hurtigt tre tilbud på vores nye tag uden nogen forpligtelser.
Vi sparede både tid og penge ved at bruge Byggeli.dk til at få tilbud på vores nye tag. Det var virkelig nemt at sammenligne de forskellige tilbud, og vi fandt en løsning, der passede perfekt til vores budget. Kæmpe ros for det hurtige og effektive forløb!
Jeg kan varmt anbefale Byggeli.dk! Hele processen var problemfri, og vi endte med at vælge en super dygtig håndværker, der leverede et fantastisk stykke arbejde. Vi er meget tilfredse!
For at bygge et solidt fundament til et hus skal du først foretage en grundig jordbundsundersøgelse for at bestemme jordens bæreevne og dræningsforhold.
Dernæst skal du:
Prisen for at få lavet et fundament til et hus kan variere afhængigt af flere faktorer såsom størrelsen på huset, jordbundsforholdene, materialevalg og geografisk placering.
Generelt kan prisen ligge mellem 800 og 1.500 DKK per kvadratmeter, men det er vigtigt at få en konkret vurdering fra en professionel entreprenør for at få et præcist tilbud baseret på dine specifikke behov og forhold.
Tiden det tager at etablere et fundament til et hus kan variere afhængigt af flere faktorer såsom jordbundsforhold, fundamentets kompleksitet og størrelse samt vejret, men generelt kan det tage mellem 1 til 4 uger fra start til slut.
Fundamentet til et hus bør inspiceres mindst én gang om året for at sikre, at der ikke er opstået skader eller problemer, der kan påvirke husets stabilitet og sikkerhed.
