Prisguide
Isolering pris 2026: Loft, hulmur, gulv og facade pr. m²

Hvad koster isolering i 2026?
Efterisolering koster i 2026 fra 150–400 kr. pr. m² for hulmursisolering og ca. 470 kr. pr. m² for efterisolering af loftet til 800–1.500 kr. pr. m² for udvendig facadeisolering med puds. For et parcelhus på 140 m² betyder det ca. 66.000 kr. for loftet, 15.000–40.000 kr. for hulmuren, 15.000–40.000 kr. for gulvet og 120.000–250.000 kr. for facaden. Hulmuren betaler sig hjem på 3–7 år, loftet på 13–33 år og facade og terrændæk på 15–25 år; de to sidste giver kun mening, når facaden eller gulvet alligevel skal laves. Priserne er inkl. moms og montering, før grønt håndværkerfradrag og tilskud fra Energirenoveringspuljen.
Tabel 1: Isolering pris pr. bygningsdel (2026, inkl. moms og montering)
Bygningsdel | Pris pr. m² | Parcelhus, 140 m² | Besparelse pr. år | Tilbagebetalt på |
|---|---|---|---|---|
Loft og tagrum, efterisolering til 300 mm | Ca. 470 kr. | Ca. 66.000 kr. | 2.000–5.000 kr. | 13–33 år |
Hulmur, indblæsning | 150–400 kr. | 15.000–40.000 kr. | 3.000–8.000 kr. | 3–7 år |
Gulv, indblæsning i krybekælder eller under gulvbrædder | 150–400 kr. | 15.000–40.000 kr. | 1.500–4.000 kr. | 8–12 år |
Ydervæg indvendigt, forsatsvæg 50–100 mm | 500–1.000 kr. | 40.000–100.000 kr. | 3.000–8.000 kr. | 10–15 år |
Facade udvendigt, isolering og puds | 800–1.500 kr. | 120.000–250.000 kr. | 5.000–12.000 kr. | 15–25 år |
Skråvægge og loft til kip, indefra | 400–1.200 kr. | 30.000–80.000 kr. | 2.000–6.000 kr. | 8–15 år |
Tag udefra, når taget alligevel skiftes | 300–600 kr. ekstra | 40.000–90.000 kr. | 3.000–8.000 kr. | 8–15 år |
Terrændæk, gulvet brydes op | 1.500–3.000 kr. | 150.000–350.000 kr. | 2.000–5.000 kr. | Kun ved nyt gulv alligevel |
Kældervæg indvendigt | 500–1.200 kr. | 20.000–60.000 kr. | 1.000–3.000 kr. | 15–20 år |
Sokkel udvendigt | 800–1.500 kr. pr. løbende m | 30.000–60.000 kr. | 500–1.000 kr. | 30+ år |
Varme- og varmtvandsrør | 50–150 kr. pr. løbende m | 2.000–8.000 kr. | 500–2.000 kr. | Under 1 år, hvis du selv isolerer |
Besparelserne gælder et hus fra 1960–1979 med gas- eller fjernvarme og ingen eller tynd isolering i forvejen. Et hus fra 1980 eller senere har som regel 100–150 mm i loft og hulmur, og så halveres besparelsen, mens prisen er den samme. Loftprisen er Energistyrelsens estimerede markedspris for efterisolering af tagrum inkl. moms, arbejdsløn og materialer, og hulmuren følger Bolius’ prisinterval. I Bolius’ regneeksempel kostede 200 mm ekstra på 130 m² loft 61.000 kr. og sparede 3.914 kr. om året.
Hvor betaler isolering sig bedst?
- 1. Loftet – varmen stiger op, loftet er let at komme til, og indblæsning af granulat tager en formiddag. Hav mindst 300 mm i alt, og hold ventilationen ved tagfoden fri. Se indblæsning af isolering på loft og efterisolering af tag.
- 2. Hulmuren – huse fra 1930–1979 har ofte et tomt hulrum på 7–12 cm mellem for- og bagmur. Granulat blæses ind gennem huller i fugerne på én dag og er den efterisolering med kortest tilbagebetalingstid. Se hulmursisolering.
- 3. Gulvet – har huset krybekælder eller gulv på strøer, kan der blæses granulat ind nedefra eller lægges plader mellem strøerne. Se gulvisolering, indblæsning under gulv og isolering af krybekælder. Ligger gulvet direkte på beton, er det et terrændæk, som kun betaler sig at isolere, når gulvet alligevel skal op.
- 4. Vinduer og rør – rørisolering i kælder og krybekælder koster omkring 50 kr. pr. meter i materialer og er ofte tjent hjem på under et år, hvis du gør det selv; energivinduer er dyre pr. m², men tæller tungt i energimærket. Se rørisolering.
- 5. Facaden – udvendig isolering med puds eller ny skalmur fjerner kuldebroer og løfter huset ét til to energimærker, men kræver 120.000–250.000 kr. og ofte byggetilladelse, fordi facaden rykker 15–25 cm ud mod skel. Indvendig forsatsvæg er billigere, men koster boligareal og kræver dampspærre. Se facadeisolering, efterisolering af ydervæg og facadepuds.
- 6. Kælder og sokkel – isoler kældervægge indvendigt, kun når kælderen er tør; udvendig isolering med dræn koster 1.500–3.000 kr. pr. m², men løser fugten samtidig. Se isolering af kælder og efterisolering af sokkel.
Isoleringsmaterialer: Pris og egenskaber
Tabel 2: Isoleringsmaterialer sammenlignet (2026, materialepris pr. m² ved 100 mm)
Materiale | Pris pr. m² (100 mm) | Lambda-værdi | Bruges til |
|---|---|---|---|
Glasuld og stenuld (mineraluld) | 40–120 kr. | 0,034–0,037 | Loft, skråvægge, forsatsvægge, gulv mellem strøer; stenuld hvor der stilles brandkrav |
Papiruld, granulat | 30–60 kr. | 0,038–0,040 | Indblæsning i loft, hulmur og under gulv; fugtregulerende |
Mineraluldsgranulat | 30–70 kr. | 0,037–0,040 | Indblæsning i hulmur og loft; tåler fugt bedre end papir |
EPS og XPS (flamingo) | 60–150 kr. | 0,031–0,038 | Terrændæk, sokkel, kældervægge udvendigt, facadesystemer |
PIR og PUR | 150–300 kr. | 0,022–0,026 | Hvor der er lidt plads: flade tage, skråvægge, gulve med lav opbygning |
Træfiber, hør og hamp | 100–200 kr. | 0,038–0,042 | Diffusionsåbne konstruktioner i ældre huse og træhuse |
Lambda-værdien siger, hvor godt materialet isolerer pr. cm – jo lavere, jo bedre. 100 mm PIR svarer til 150 mm mineraluld. Til efterisolering er materialet sjældent den store post; arbejdsløn, stillads og adgang er 60–80 % af prisen.
Regler, energimærke og tilskud
Tabel 3: Krav til isolering ved ombygning (BR18, 2026)
Bygningsdel | Højeste U-værdi ved ombygning | Svarer cirka til |
|---|---|---|
Loft og tag | 0,12 W/m²K | 300–350 mm mineraluld |
Ydervægge | 0,18 W/m²K | 200–250 mm; en hulmur fyldes helt op og undtages |
Terrændæk og kældergulv | 0,10 W/m²K | 300–400 mm EPS eller 250 mm PIR |
Kældervægge mod jord | 0,18 W/m²K | 150–200 mm |
Rentabilitet | Kravet gælder, når besparelsen over levetiden er mindst 1,33 gange investeringen | Kan efterisoleringen ikke betale sig, må du lave mindre |
Grønt håndværkerfradrag – 9.000 kr. pr. person i husstanden i 2026 for arbejdsløn til isolering; to voksne kan trække 18.000 kr. fra, og fradragsværdien er ca. 26 %.
Energirenoveringspuljen – Energistyrelsens tilskud til efterisolering af loft, ydervægge og gulv, faste satser pr. m² (ca. 70 kr. pr. m² for loft), kræver et gyldigt energimærke i D–G, og du skal have tilsagn, før arbejdet går i gang. Skifter du samtidig olie- eller gasfyr til varmepumpe, giver Varmepumpepuljen et fast tilskud efter husets størrelse.
Isolerer du loftet, skal du huske ventilationen; isolerer du facaden udvendigt, skal du tjekke afstand til skel og lokalplan, og bygger du loft til kip, gælder kravene for nybyggeri på den nye tagflade.
Sådan foregår efterisolering
- Gennemgang – isolatøren tjekker loft, hulmur og gulv med boreprøver og termografi og finder, hvor huset taber mest. Start med et energimærke, hvis huset ikke har et gyldigt; det er også adgangsbilletten til tilskud.
- Indblæsning – granulat blæses ind gennem 22 mm huller i fugerne (hulmur), gennem loftlemmen (loft) eller gennem huller i gulvet eller fra krybekælderen (gulv). Et parcelhus tager 1–2 dage for alle tre. Se indblæsning af isolering.
- Fugt og dampspærre – ny isolering flytter dugpunktet. Loftet skal have fri ventilation ved tagfoden, indvendige forsatsvægge skal have dampspærre på den varme side, og en fugtig kælder skal drænes, før den isoleres. Det er her, de dyre fejl sker.
- Fladt tag – isoleres udefra oven på den gamle tagpap, aldrig indefra. Se efterisolering af fladt tag.
Sådan får du den rigtige pris
Bed om 2–3 tilbud, der angiver materiale, tykkelse i mm og areal for hver bygningsdel, så du kan sammenligne pris pr. m². Saml loft, hulmur og gulv i én opgave – isolatøren har alligevel maskinen med, og de fleste giver 10–20 % rabat på den samlede pris. Søg tilsagn fra Energirenoveringspuljen, før du skriver under, og gem fakturaen med arbejdsløn specificeret til håndværkerfradraget. Efterår og vinter er højsæson; bestil i forår eller sommer, hvis du vil have den bedste pris.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål og svar
Hvad koster efterisolering?
Efterisolering koster i 2026 ca. 470 kr. pr. m² for loft, 150–400 kr. pr. m² for hulmur, 150–400 kr. pr. m² for gulv og 800–1.500 kr. pr. m² for udvendig facadeisolering. Et parcelhus på 140 m² betaler ca. 66.000 kr. for loftet, 15.000–40.000 kr. for hulmuren og 120.000–250.000 kr. for facaden.
Hvilken isolering betaler sig bedst?
Hulmur og rør: hulmuren er tjent hjem på 3–7 år, og rørisolering, du laver selv, ofte på under et år. Loftet koster mere, men efterisolering op til 300 mm kan næsten altid betale sig over isoleringens levetid. Derefter gulv. Facade og terrændæk giver først overskud efter 15–25 år og laves, når facaden eller gulvet alligevel skal fornys.
Hvor tykt skal der isoleres?
BR18 kræver ved ombygning U-værdi 0,12 for loft og tag (300–350 mm), 0,18 for ydervægge (200–250 mm) og 0,10 for terrændæk (300–400 mm). En hulmur fyldes helt op, uanset tykkelse. Har du 100 mm på loftet, giver 200 mm oveni den største besparelse pr. krone.
Kan jeg få tilskud til isolering?
Ja. Grønt håndværkerfradrag giver 9.000 kr. pr. person for arbejdslønnen i 2026, og Energirenoveringspuljen giver faste tilskud pr. m² til loft, ydervægge og gulv, hvis huset har energimærke D–G og du søger, før arbejdet starter. Varmepumpepuljen dækker udskiftning af olie- og gasfyr.
Hvad koster hulmursisolering?
Hulmursisolering koster 150–400 kr. pr. m² facade i 2026, dvs. 15.000–40.000 kr. for et parcelhus. Det tager én dag, sparer 3.000–8.000 kr. om året og er tjent hjem på 3–7 år. Kræver et tomt hulrum – huse fra 1930–1979 har det som regel.
Hvilket isoleringsmateriale skal jeg vælge?
Mineraluld til loft, skråvægge og forsatsvægge; papir- eller mineraluldsgranulat til indblæsning; EPS til terrændæk og sokkel; PIR, hvor der er lidt plads; træfiber i diffusionsåbne ældre huse. Materialet er 20–40 % af prisen – arbejdet og adgangen er resten.
