Prisguide
Jordbundsundersøgelse

Hvad koster en jordbundsundersøgelse i 2026?
En jordbundsundersøgelse til et almindeligt parcelhus koster omkring 10.600 kr. inkl. moms (8.500 kr. ekskl. moms). Det er den pris, et af landets større geotekniske firmaer oplyser for et hus på 150–250 m² i ét plan på en tom grund: tre boringer på cirka 4 meter, laboratoriebedømmelse af prøverne og en geoteknisk rapport med anbefaling til fundering. Flere eller dybere boringer, en kælder, en skrånende grund eller blød bund trækker prisen op, og ved erhvervsbyggeri ligger den højere. I fundament-guiden regner vi med 5.000–15.000 kr. for undersøgelsen, afhængigt af antallet af boringer.
Tabel 1: Pris på jordbunds- og jordprøveundersøgelser (2026)
Undersøgelse | Typisk omfang | Pris |
|---|---|---|
Geoteknisk undersøgelse til parcelhus eller sommerhus (150–250 m², ét plan) | 3 boringer à ca. 4 m, laboratorie og geoteknisk rapport | Ca. 8.500 kr. ekskl. moms – 10.625 kr. inkl. moms |
Større hus, kælder, skrånende grund eller blød bund | Flere og dybere boringer, eventuelt CPT-sondering | Over parcelhusprisen; afhænger af antal boringer, boredybde, adgang og beliggenhed |
Erhvervsbyggeri, lagerhal eller landbrugsbygning | Boringer under hele bygningens fodaftryk | Højere; prissættes efter projektets omfang |
Sigteanalyse til nedsivningsanlæg | 2 jordprøver fra bunden af det planlagte anlæg, kornkurve og rapport | 850 kr. ekskl. moms pr. analyse – 1.062,50 kr. inkl. moms |
Forureningsundersøgelse ved olietank | Typisk 2 boringer ved tank og rørføring, analyse og notat | Efter tilbud |
Prisen afgøres af fire ting: hvor mange boringer der skal laves, hvor dybt der skal bores, om boreriggen kan komme frem, og hvor i landet grunden ligger. Geoteknikeren starter med at se på eksisterende kort og på boringer, der allerede er lavet i nærheden – blandt andet i GEUS’ nationale boringsdatabase Jupiter – og vurderer ud fra det, hvor dybt der skal bores.
Hvad indeholder en geoteknisk rapport?
Den geotekniske rapport er resultatet af jordbundsundersøgelsen – det er den, du afleverer til ingeniøren, entreprenøren og kommunen. Ordene bruges i flæng: geoteknisk undersøgelse, jordbundsundersøgelse og geoteknisk rapport dækker over samme opgave, hvor rapporten er det skriftlige produkt. En rapport til et enfamiliehus indeholder typisk:
- Boreplan og boreprofiler – hvor boringerne er placeret, og hvilke jordlag der er fundet i hvilken dybde.
- Laboratorieresultater – bedømmelse af prøverne: jordart, vandindhold og styrke, fx lerens udrænede forskydningsstyrke.
- Grundvandsspejl – hvor højt vandet står, og hvad det betyder for udgravning og kælder.
- Funderingsanbefaling – hvor dybt fundamentet skal føres, og om der skal udskiftes jord, laves sandpude eller pæle.
Hvis rapporten anbefaler udskiftning af jord eller en sandpude, følger der ofte en kontrol under udgravningen: geoteknikeren tjekker, at bunden er som forventet, og at fyldet er komprimeret korrekt, før der støbes. Det kaldes geoteknisk tilsyn eller udgravnings- og komprimeringskontrol og prissættes for sig.
Tabel 2: Hvad boringerne viser – og hvad det betyder for fundamentet
Fund i boringerne | Typisk løsning | Læs mere |
|---|---|---|
Fast ler, sand eller grus tæt under muldlaget | Almindeligt stribefundament i frostfri dybde, 90–120 cm under terræn | |
Fyld eller blød jord i 1–2 meters dybde | Dybere fundament eller udskiftning til sandpude | |
2–3 meter ned til bæredygtig jord | Brøndfundamenter: borede huller, der støbes ud med beton | |
Tørv, gytje eller dybt fyld | Pæle, der føres ned til bæredygtige lag | |
Højt grundvand | Dræn og eventuelt grundvandssænkning under byggeriet; kælder kræver ekstra tætning |
Hvornår skal du have lavet en jordbundsundersøgelse?
- Før du køber en byggegrund – helst inden slutsedlen underskrives, så du ved, om grunden kræver ekstra fundering. Se byggemodning af grund.
- Nyt hus eller sommerhus – rapporten er grundlaget for ingeniørens fundamentsprojekt. Se byg hus og byg sommerhus.
- Tilbygning og kælder – jorden under en tilbygning kan være anderledes end under det gamle hus, og en udgravning til kælder kræver viden om grundvandet.
- Skrånende grund – fyld og blandet jord i en skråning kræver ofte dybere fundering. Se byggeri på skrånende grund.
- Revner og sætninger i et eksisterende hus – en undersøgelse viser, om jorden bærer, hvor grundvandet står, og hvad der ligger under huset, før du vælger understøbning eller et nyt fundament.
- Nedsivningsanlæg – kommunen skal godkende anlægget, og jordprøver og pejling af grundvandet skal vise, om jorden kan bruges til nedsivning.
Til skure, carporte og drivhuse på punkt- eller skruefundamenter er en jordbundsundersøgelse normalt ikke nødvendig, medmindre grunden er kendt for blød bund.
Regler og krav
- Bæredygtig bund og frostfri dybde – bygningsreglementets § 342 kræver, at fundering sker til frostsikker dybde og bæredygtig bund, så bevægelser i jorden ikke giver skader.
- Eurocode 7 – efter BR18 § 350 skal geotekniske konstruktioner projekteres og udføres efter DS/EN 1997-1 (Geoteknik, generelle regler) og DS/EN 1997-2 (Jordbundsundersøgelse og -prøvning) med de danske nationale annekser. Det er her, kravene til undersøgelsens omfang og dokumentation står.
- Byggetilladelsen – ved huse og tilbygninger skal fundamentet dokumenteres sammen med de øvrige bærende konstruktioner, og kommunen kan bede om den geotekniske rapport. Se byggetilladelse.
- Lettere forurenet jord i byzonen – siden 2008 er byzonen som udgangspunkt områdeklassificeret som lettere forurenet. Flytning af jord fra områdeklassificerede eller kortlagte grunde skal anmeldes til kommunen, og jorden skal kategoriseres – nogle gange med laboratorieanalyser. Se bortkørsel af jord.
- Kortlagte grunde – regionen kortlægger grunde på vidensniveau 1 (mistanke ud fra tidligere aktiviteter) og vidensniveau 2 (dokumenteret forurening). Er grunden kortlagt, skal forureningen med i planlægningen af byggeriet.
Forurening, olietank og slagger
En geoteknisk undersøgelse handler om jordens bæreevne. En miljøteknisk undersøgelse handler om forurening, og de to bestilles ofte samtidig, fordi boringerne kan bruges til begge dele. Ved en gammel nedgravet olietank består en forureningsundersøgelse typisk af to boringer – én langs tanken ned til bunden af tankgraven og én ved rørføringen – hvor prøverne analyseres og afrapporteres i et notat med borejournaler og en skitse over boringerne. Fyld med slagger og byggeaffald under en gammel grund opdages på samme måde: ved boringer og analyser, før jorden graves op og køres bort.
Tabel 3: Hvilken undersøgelse skal du bestille?
Spørgsmål | Undersøgelse | Hvem udfører den |
|---|---|---|
Kan jorden bære huset, og hvor dybt skal fundamentet? | Geoteknisk undersøgelse med boringer og geoteknisk rapport | Geoteknisk firma eller ingeniørfirma |
Er jorden forurenet, eller skal den anmeldes ved bortkørsel? | Miljøteknisk undersøgelse med jordprøver og analyser | Miljø- og geoteknisk firma |
Har den gamle olietank lækket? | Forureningsundersøgelse ved tanken | Miljø- og geoteknisk firma |
Kan spildevand eller regnvand sive ned? | Sigteanalyse af jordprøver og pejling af grundvand | Geotekniker; kommunen godkender anlægget |
Sådan foregår en jordbundsundersøgelse
- Bestilling og forundersøgelse – du oplyser om projektet og husets placering på grunden; geoteknikeren tjekker kort og eksisterende boringer i området og lægger en boreplan.
- Boringer på grunden – boreriggen borer, hvor fundamentet skal ligge, og tager prøver fra de forskellige jordlag. Der skal være adgang for boreriggen.
- Laboratorie – prøverne bedømmes, og grundvandsspejlet registreres.
- Geoteknisk rapport – med boreprofiler, resultater og anbefaling til fundering, som ingeniøren bruger i fundamentsprojektet.
Sådan får du den rigtige pris
Bed om tilbud fra to-tre geotekniske firmaer med samme boreplan: antal boringer, boredybde, laboratorie og rapport som separate linjer, og en pris pr. ekstra boring og pr. ekstra meter, hvis jorden viser sig dårligere end ventet. Spørg, om udgravnings- og komprimeringskontrol er med, eller hvad den koster. Bestil undersøgelsen tidligt – før du køber grunden eller låser husets placering – så resultatet kan nå at påvirke valget af fundament og budget. Har du brug for hjælp til at styre forløbet, kan en byggerådgiver bestille og læse rapporten for dig.
Kilder
- Bygningsreglementet BR18, § 340–343 (fundering til frostsikker dybde og bæredygtig bund)
- Bygningsreglementet BR18, § 350 (geotekniske konstruktioner, DS/EN 1997-1 og 1997-2)
- Miljøstyrelsen: Kortlægning og områdeklassificering
- Miljøstyrelsen: Informationsmateriale om jordflytning
- Miljøstyrelsen: Nedsivning og spildevandshåndtering uden for kloakerede områder
- GEUS: National boringsdatabase (Jupiter)
- Bolius: Fundamenter til huse
- Bolius: Køb af byggegrund
- Franck Miljø- & Geoteknik: Hvad koster en jordbundsundersøgelse?
- Franck Miljø- & Geoteknik: Hvad er en geoteknisk rapport?
- Franck Miljø- & Geoteknik: Forureningsundersøgelse ved olietank
- Geoteknikeren: Prisliste for sigteanalyse
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål og svar
Hvad er en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse – også kaldet en geoteknisk undersøgelse – er boringer på byggegrunden, hvor en geotekniker tager prøver af jordlagene, bedømmer dem i laboratoriet og måler grundvandet. Resultatet samles i en geoteknisk rapport, der fortæller, om jorden kan bære byggeriet, og hvor dybt og hvordan fundamentet skal laves.
Hvad koster en jordbundsundersøgelse?
Til et parcelhus på 150–250 m² i ét plan koster en undersøgelse med tre boringer på cirka 4 meter, laboratorie og geoteknisk rapport omkring 8.500 kr. ekskl. moms, svarende til ca. 10.600 kr. inkl. moms. Flere eller dybere boringer, kælder, skrånende grund og erhvervsbyggeri gør den dyrere.
Hvad er forskellen på en jordbundsundersøgelse og en geoteknisk rapport?
Jordbundsundersøgelsen er arbejdet på grunden og i laboratoriet: boringer, prøver og grundvandsmåling. Den geotekniske rapport er det skriftlige resultat med boreprofiler, laboratorieresultater og anbefaling til fundering. Når du bestiller en jordbundsundersøgelse, er rapporten normalt med i prisen.
Er en jordbundsundersøgelse et lovkrav?
Bygningsreglementet kræver, at et hus funderes på bæredygtig bund i frostsikker dybde (§ 342), og at geotekniske konstruktioner projekteres efter Eurocode 7, som også dækker jordbundsundersøgelse og -prøvning (§ 350). Ved nye huse og tilbygninger er boringer derfor den normale måde at dokumentere jordens bæreevne på, og kommunen kan bede om rapporten i byggesagen.
Hvor mange boringer skal der laves?
Til et almindeligt parcelhus i ét plan laves typisk tre boringer på cirka 4 meter, placeret hvor fundamentet skal ligge. Større huse, kældre, skrånende grunde og blød bund kræver flere eller dybere boringer. Geoteknikeren fastlægger boreplanen ud fra husets placering, kort og eksisterende boringer i området.
Skal jeg have lavet en jordbundsundersøgelse, før jeg køber grund?
Det er en god idé. Blød bund, fyld eller højt grundvand kan kræve sandpude, brøndfundamenter eller pæle, som for et parcelhus kan koste fra titusinder til flere hundrede tusinde kroner. Får du lavet undersøgelsen, før slutsedlen underskrives – eller tager forbehold for den – ved du, hvad fundamentet kommer til at koste.
