Prisguide
Jordvarmeanlæg

Hvad er et jordvarmeanlæg?
Et jordvarmeanlæg består af jordslanger eller en boring i haven, en frostsikret væske (brine), der cirkulerer i slangerne, og en jordvarmepumpe inde i huset, som løfter jordens 4–10 °C op til de 35–55 °C, dit varmesystem skal bruge. Et parcelhus på 150 m² kræver typisk en pumpe på 7–10 kW, 250–450 meter slange og 250–450 m² fri have. Denne guide handler om, hvordan anlægget er bygget op, hvor stort det skal være, hvilke regler det skal overholde, og hvordan installationen forløber fra varmetabsberegning til færdigmelding.
Er du stadig ved at afgøre, om jordvarme overhovedet passer til dit hus, så start med vores guide til jordvarme. Skal du bruge tal for, hvad anlægget koster, så se jordvarmepumpe pris.
Sådan er et jordvarmeanlæg opbygget
Del | Opgave | Typisk udførelse |
|---|---|---|
Jordslanger eller boring | Optager varme fra jorden | 40 mm PE-slange i kredse på 80–120 meter i 0,9–1,2 meters dybde, eller 1–2 boringer på 100–200 meter |
Brine | Transporterer varmen fra jord til pumpe | Vand med højst 35 % godkendt frostvæske, typisk IPA-sprit, ethanol eller propylenglycol |
Samlebrønd | Samler slangekredsene og gør dem tilgængelige | Brønd i haven med ventiler og udluftning for hver kreds |
Jordvarmepumpe | Hæver temperaturen med kompressor og kølemiddel | 5–16 kW, SCOP 4–5, ofte med indbygget varmtvandsbeholder på 180–250 liter |
Trykovervågning og alarm | Stopper anlægget ved lækage | Lovkrav: pressostat, alarm og sikkerhedsanordning på brinekredsen |
Varmesystem | Afgiver varmen i huset | Gulvvarme ved 30–35 °C eller radiatorer ved 45–55 °C fremløb |
Jordslangerne holder i 50 år eller mere, mens selve varmepumpen normalt skiftes efter 15–20 år. Det er derfor slangerne og brinekredsen, der skal dimensioneres og lægges rigtigt fra starten, mens pumpen kan udskiftes uden at grave.
Hvor stort skal jordvarmeanlægget være?
Størrelsen bestemmes af husets varmetab ved -12 °C, ikke af husets areal alene. Installatøren laver en varmetabsberegning ud fra isolering, vinduer, ventilation og varmtvandsforbrug og vælger derefter en pumpe, der dækker 80–85 % af det maksimale varmetab. De sidste procent klarer pumpens elpatron på de få dage, hvor det er koldest, og det holder kompressoren i det effektive arbejdsområde resten af vinteren.
Overslag ud fra byggeår
Byggeår og isolering | Varmetab pr. m² | Varmetab for 150 m² | Jordvarmepumpe |
|---|---|---|---|
Før 1960, ikke efterisoleret | 80–120 W/m² | 12–18 kW | 10–15 kW |
1961–1979 | 60–90 W/m² | 9–13,5 kW | 8–12 kW |
1980–1998 | 45–65 W/m² | 7–10 kW | 6–8 kW |
1999–2010 | 35–50 W/m² | 5–7,5 kW | 5–7 kW |
Efter 2010 eller gennemgribende efterisoleret | 25–40 W/m² | 4–6 kW | 4–6 kW |
Har du efterisoleret loft, hulmur eller skiftet vinduer, så regn huset som en til to klasser nyere. Overslaget erstatter ikke varmetabsberegningen, men det afslører hurtigt, om et tilbud er over- eller underdimensioneret. Vær især kritisk over for tilbud, der er dimensioneret ud fra husets areal alene.
Slangelængde og areal
Vandrette jordslanger giver 10–20 watt pr. meter afhængigt af jorden. Tommelfingerreglen er 30–45 meter slange pr. kW pumpeeffekt og 1,5–3 m² have pr. meter slange, når slangerne lægges med 0,8–1,5 meters afstand. Det svarer til 1,5–3 meter slange pr. m² opvarmet bolig og et frit jordareal på 1,5–3 gange boligarealet.
Husstørrelse | Jordvarmepumpe | Slangelængde | Antal kredse | Frit jordareal |
|---|---|---|---|---|
100 m² | 5–7 kW | 200–350 meter | 2–3 | 200–350 m² |
150 m² | 7–10 kW | 250–450 meter | 3–4 | 250–450 m² |
200 m² | 9–13 kW | 400–550 meter | 4–5 | 400–600 m² |
250 m² og derover | 12–16 kW | 500–700 meter | 5–7 | 500–800 m² |
Jordtype | Varmeudbytte | Konsekvens |
|---|---|---|
Tør sandjord | 8–10 W pr. meter | Mindst 25–30 % mere slange, eller lodret boring |
Blandet jord, moræne | 12–17 W pr. meter | Normal slangelængde |
Fugtig lerjord og humus | 18–22 W pr. meter | Kortest slange, bedst ydelse i februar |
Slangerne lægges der, hvor jorden er mest fugtig, og aldrig under bygninger, terrasser eller indkørsler, hvor du ikke kan komme til dem igen. Læs mere om slangetyper og lægning under jordvarmeslanger, og om de to anlægsmetoder under nedgravning og nedpløjning af jordvarmeslanger.
Lodret jordvarme, når haven er for lille
Er der ikke plads til slangerne, bores der i stedet 100–200 meter ned. Regn med 10–20 meter aktiv boredybde pr. kW, så et hus på 150 m² typisk kræver én boring på 150–200 meter eller to på 100 meter. Boringen fylder få m² i haven, men koster 80.000–150.000 kr. mere end slanger. Se fordele, pris og regler under lodret jordvarme.
Krav til huset
- Vandbårent varmesystem: Jordvarme kræver gulvvarme eller radiatorer med vand. Huse med elradiatorer skal have lagt rør først, hvilket koster 40.000–100.000 kr.
- Lav fremløbstemperatur: Gulvvarme ved 30–35 °C giver SCOP 4,5–5. Radiatorer ved 55 °C giver 0,5–1,0 lavere SCOP. Ofte kan et par store radiatorer i de koldeste rum sænke fremløbet nok.
- Isolering: Et varmetab over 80 W/m² bør nedbringes med loft- og hulmursisolering, før du dimensionerer anlægget. Det giver en mindre og billigere pumpe.
- Plads i teknikrum: Pumpen fylder som et køleskab, cirka 60 × 65 × 180 cm, plus rørføring og eventuel buffertank. Rørene fra samlebrønden føres gennem soklen.
- El: Pumpen skal have sin egen gruppe, ved 8 kW og derover normalt trefaset. Tjek, om eltavlen har plads.
Regler: anmeldelse eller tilladelse fra kommunen
Jordvarmeanlæg er reguleret af jordvarmebekendtgørelsen, fordi brinen kan forurene grundvandet ved en lækage. Ligger anlægget uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, og bruger du kun godkendte frostvæsker, skal anlægget anmeldes til kommunen. Ligger det inden for, eller er der en boring i nærheden, kræver det en egentlig tilladelse. Installatøren søger normalt for dig med en tegning af slangernes placering, slangelængde, brinetype og afstande.
Krav | Vandrette slanger | Lodret boring |
|---|---|---|
Afstand til vandforsyningsboring | Mindst 50 meter | Mindst 300 meter til almen vandforsyning, 50 meter til privat |
Afstand til skel | Mindst 0,6 meter, mange kommuner kræver 1–2 meter | Efter kommunens vilkår |
Dybde | Mindst 0,6 meter jorddækning, højst 5 meter | Typisk 100–200 meter |
Frostvæske | Godkendt type, højst 35 % af væsken | Samme |
Sikkerhed | Trykovervågning, alarm og automatisk stop ved lækage | Samme |
Tæthedsprøvning | Før idriftsættelse | Før idriftsættelse |
Eftersyn | Efter det første driftsår, dokumentation gemmes i 10 år | Samme |
Sagsbehandling | Typisk 2–8 uger | Op til 5 måneder i nogle kommuner |
Anlægget skal færdigmeldes til kommunen, når det er sat i drift, og det skal sløjfes forskriftsmæssigt, hvis det en dag tages ud af drift. Kommunen kan stille skærpede vilkår tæt på boringer, og enkelte kommuner afviser lodrette boringer i områder med sårbart grundvand. Spørg kommunen, før du bestiller, hvis du er i tvivl.
Sådan forløber installationen
- Varmetabsberegning og tilbud: Installatøren måler huset op, beregner varmetabet og vurderer jordbund og fri plads. Indhent tre tilbud med samme forudsætninger. 1–2 uger.
- Anmeldelse eller ansøgning: Installatøren sender tegning og oplysninger til kommunen. 2–8 uger for vandrette anlæg, længere for boringer.
- Tilsagn om tilskud: Søg Varmepumpepuljen, og vent på tilsagn, før du skriver under. 2–6 uger.
- Nedtagning af det gamle fyr: Oliefyr, olietank eller gaskedel fjernes, og gasstikket afkobles. ½–1 dag.
- Jordarbejde: Slangerne pløjes ned på ½–1 dag eller graves ned på 1–2 dage. En boring tager 1–2 dage pr. hul. Slangerne trykprøves, inden der lukkes.
- Samlebrønd og rørføring: Kredsene samles i brønden, og de to hovedrør føres isoleret gennem soklen til teknikrummet. 1 dag.
- Montering af pumpe: VVS-installatøren tilslutter pumpe, beholder og varmesystem, og elektrikeren trækker gruppen. 2–3 dage.
- Påfyldning, tæthedsprøvning og indregulering: Brinen blandes og fyldes, anlægget tæthedsprøves, og varmekurve, fremløb og varmtvand indstilles. 1 dag.
- Reetablering og færdigmelding: Muld og græs lægges tilbage, og installatøren færdigmelder anlægget til kommunen og udleverer dokumentation.
Regn samlet med 2–4 måneder fra første besøg til varme i huset, hvoraf selve arbejdet på grunden fylder 3–6 arbejdsdage. Bestil i forår eller sommer, så jordarbejdet undgår frost, og anlægget er kørt ind før fyringssæsonen. Haven ser medtaget ud den første sæson efter nedgravning, mens nedpløjning efterlader kun et smalt spor.
Hvad koster et jordvarmeanlæg?
Et komplet vandret jordvarmeanlæg koster i 2026 typisk 140.000–210.000 kr. inkl. slanger, jordarbejde og montering for et hus på 140–200 m². Med lodret boring stiger prisen til 250.000–350.000 kr. Varmepumpepuljen giver 27.000 kr. i tilskud, når du skifter fra olie, gas, pillefyr, biokedel eller elvarme. Se delpriser, priser efter husstørrelse, driftsudgift og tilbagebetalingstid under jordvarmepumpe pris.
Drift, eftersyn og levetid
- Strømforbrug: Med SCOP 4–5 bruger et hus med et varmebehov på 18.000 kWh 3.600–4.500 kWh strøm om året, svarende til 5.500–10.000 kr. med elafgiften på 1 øre pr. kWh i 2026 og 2027.
- Eftersyn: Lovpligtigt eftersyn af brinekreds, trykovervågning og alarm efter det første driftsår. Derefter anbefales et serviceeftersyn hvert eller hvert andet år til 1.500–2.500 kr., hvor også brinens frostsikring og kølemiddelkredsen kontrolleres.
- Levetid: Jordslanger 50 år eller mere, kompressor og pumpe 15–20 år. En ny pumpe til de eksisterende slanger koster 55.000–90.000 kr. plus montering.
- Typiske fejl: For lidt slange, som viser sig som lav brinetemperatur og høj elregning i februar. Luft i kredsene efter påfyldning. For høj varmekurve, som koster SCOP. Alle tre kan afhjælpes, men den første kræver, at der lægges mere slange.
Tjekliste, før du skriver under
- Varmetabsberegningen er vedlagt tilbuddet, og pumpen dækker 80–85 % af varmetabet ved -12 °C.
- Slangelængde, antal kredse, dybde og afstand står i tilbuddet og passer til jordtypen.
- Slangerne ligger mindst 50 meter fra boringer og på jord, du ikke skal bygge på senere.
- Anmeldelse eller tilladelse, tæthedsprøvning, færdigmelding og dokumentation er installatørens ansvar.
- Gravearbejde, bortkørsel af jord og reetablering af have er med i prisen.
- Nedtagning af det gamle fyr og eventuel olietank er med.
- Du har tilsagn fra Varmepumpepuljen, før du indgår bindende aftale.
- Garanti på kompressor og slanger og pris på serviceaftale er oplyst.
Læs også om jordvarme
Start med det samlede overblik i vores guide til jordvarme, og se priser post for post under jordvarmepumpe pris. Læs også om lodret jordvarme, jordvarmeslanger, nedgravning af jordvarmeslanger og nedpløjning af jordvarmeslanger. Overvejer du luft i stedet for jord som varmekilde, så se vores guide til luft til vand varmepumpe og det samlede overblik under varmepumper.
Få 3 tilbud på jordvarmeanlæg
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra installatører, der laver varmetabsberegning, søger kommunen og står for både jordarbejde og montering. Sammenlign slangelængde, pumpestørrelse og hvad der er med i prisen, før du vælger.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål og svar
Hvor stort skal et jordvarmeanlæg være til 150 m²?
Et hus på 150 m² med gennemsnitlig isolering kræver typisk en jordvarmepumpe på 7–10 kW, 250–450 meter vandret slange fordelt på 3–4 kredse og 250–450 m² fri have. Pumpen dimensioneres til 80–85 % af husets varmetab ved -12 °C, som installatøren beregner ud fra isolering, vinduer og varmtvandsforbrug.
Hvor mange meter jordvarmeslange skal der til?
Regn med 30–45 meter slange pr. kW pumpeeffekt, svarende til 1,5–3 meter pr. m² opvarmet bolig. Tør sandjord giver kun 8–10 W pr. meter og kræver mindst 25 % mere slange, mens fugtig lerjord giver 18–22 W pr. meter. Slangerne lægges i kredse på 80–120 meter i 0,9–1,2 meters dybde.
Skal jordvarme anmeldes eller have tilladelse?
Begge dele findes. Uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og med godkendt frostvæske skal anlægget anmeldes til kommunen. Inden for sådanne områder eller tæt på boringer kræver det en tilladelse efter jordvarmebekendtgørelsen. Vandrette slanger skal ligge mindst 50 meter fra vandforsyningsboringer, lodrette boringer mindst 300 meter fra almen vandforsyning. Installatøren søger normalt for dig.
Hvor lang tid tager det at installere et jordvarmeanlæg?
Selve arbejdet på grunden tager 3–6 arbejdsdage: ½–2 dage til jordarbejde, 1 dag til samlebrønd og rør, 2–3 dage til montering og 1 dag til påfyldning og indregulering. Med varmetabsberegning, tilbud, kommunens sagsbehandling på 2–8 uger og tilsagn fra Varmepumpepuljen tager hele forløbet typisk 2–4 måneder.
Hvor ofte skal et jordvarmeanlæg efterses?
Jordvarmebekendtgørelsen kræver et eftersyn af brinekreds, trykovervågning og alarm efter det første driftsår, og dokumentationen skal gemmes i 10 år. Derefter anbefaler de fleste producenter et serviceeftersyn hvert eller hvert andet år til 1.500–2.500 kr. Slangerne holder 50 år eller mere, pumpen 15–20 år.
